Translate

Translate

Monday, December 24, 2012

Jul i Chiclayo.

Julen i Chiclayo, finder sted om sommeren, det er varmt og lige for tiden bliver det bare varmere for hver dag. I dagene op til jul, har vores kirker, det der bliver kaldt "chocolatadas". Det er lidt ala vores juletræsfester. Det handler om at børn i alle aldre skal komme og drikke kakao, spise slik og andre søde sager, og måske få en gave eller to. Det er en tradition som vores kirker også holder hvert år. I år har Kate og jeg hjulpet lidt til, to steder. Først i Las Brisas, lørdag morgen. Billedet herunder viser lidt af juleudsmykningen i kirken. 


I Las Brisas holdte man chocolatada for de børn der kommer i børnearbejdet, der kom nok et par stykker ekstra, sådan at der vel var 50 børn tilstede.
Søndag morgen var vi med i Luya, for at hjælpe der. På billedet her, sidder Nayser, den unge fyr midt i billedet og venter på at vi går i gang. 
I kirkerne starter en chocolatada altid med at der bliver sunget, og derefter holdt en kort bibeltime.
Et par af de mindste piger.
Efter bibeltimen havde en af de unge fra kirken i San Antonio valgt at lave et lille show for børnene. Han kunne desværre ikke få fat i et julemands kostume, derfor kom Micky Mouse i stedet. Derefter fik børnene deres kakao, og pose med de søde sager.

No comments:

Post a Comment